
Svadhisthana – det 2. Chakra
maj 11 @ 14:00 - 17:00
kr.450
Hvor Muladhara er det solide og faste fundament, der repræsenterer retten til at eksistere, stævner vi nu ud i det store ocean og dykker dybt i Svadhisthanas flydende univers. Vandet symboliserer det feminine og ubevidste. Krusningerne ses på overfladen, men i urdybet fornemmes de mørke og ukontrollerbare kræfter. Der, hvor vi gisper efter vejret i følelsernes oprørte hav og lader os føre med af drifter, der som en stærk understrøm trækker os i retninger, vi ikke altid selv formår at styre. Vand er i ordets bogstaveligste forstand uhåndgribeligt. Det ene øjeblik spejles vi i en stille og blank overflade, hvor selvbilledet er tydeligt og klart, for det næste øjeblik at se samme billede forvrænget af et skumpiskende og oprørt hav. Lidenskab, engagement, glød og begejstring er alle egenskaber, der udspringer fra Svadhisthana. I smult vande kan de tiltrække succes og velstand, men omvendt – hvis bølgerne bliver for høje, risikerer vi at blive trukket ned under overfladen og miste bevidstheden.
Dato: 11. maj 2025
Tid: 14.00 – 17.00
Sted: Gotved Instituttet, Vodroffsvej 51, Frederiksberg
Pris: kr. 450,- incl. the og lidt lækkert