- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Chakra workshop 11. februar 2024 – Yogagården, Odense
februar 11 @ 10:00 - 13:00
kr.400Søndag d. 11. februar 2024 kl. 10.00 – 13.00 får Yogagården besøg af Ulla Steen, der er indehaver af Studio Flow i Svendborg. Ulla guider dig igennem tre timers workshop med udgangspunkt i Kundalini Yoga og med fokus på kroppens chakraer.
Ulla skriver om workshoppen:
En stor del af yogaens grundfilosofi bygger på accept af sig selv og troen på, at alle eksistentielle spørgsmål, ikke skal søges udenfor, men indeni sig selv. I denne workshop vil vi gennem Kundalini yogaens vidunderlige kriya´er, meditationer, åndedrætsøvelser og chanting væve de 7 chakraer sammen til en fuldkommen kropslig og mental oplevelse af helhed og healing.
Gennem forståelse af chakraernes indflydelse på hele vores eksistens – både fysisk, mentalt og spirituelt, kan vi bedre opløse blokeringer, dårlige vaner og fastlåste mønstre, der forhindrer os i at leve livet i overensstemmelse med vores sjæls formål. En Kundalini yoga lektion vil ofte indeholde følgende elementer:
▪ Pranayama: Næse eller mund, dyb eller overfladisk, langsom eller hurtig, tilbageholdt eller “skubbet” ud
▪ Asanas: Forskellige stillinger, der forbedrer fleksibilitet og styrke
▪ Lyd og vibrationer: Gong, mantra, chanting, sang
▪ Drishti: Åbne, lukkede, halvåbne øjne, mental koncentration og fokus
▪ Mudra: Håndstillinger der medvirker til at dirigere energi til specifikke områder af hjernen
▪ Bandhas: Kropslåse, der dirigerer Prana – Apana
▪ Lukkede øjne: Vi “ser” indad – og lader de konstante indtryk fra verden omkring os ligge et øjeblik
Disse elementer er i Kundalini Yoga intelligent sammensat på en sådan måde, at man opnår sundhedsmæssig effekt på nerve-, lymfe- og hormonsystem, kredsløb og hjernens funktionsområder. En vedholdende praksis vil give udøveren en fysisk og mental styrke til at stå stærkere i livets udfordringer. Selvom Kundalini Yogaen uddeler fantastiske fysisk helbredende “gaver”, er det primære fokus i Kundalini Yoga at opnå dybere bevidsthed gennem forståelse af chakraerne, og hvordan de influerer på tanker, følelser og helbred.
Tilmelding: https://www.yogagaarden.net
eller https://www.ullasteen.com/vare/chakra-workshop-yogagaarden-odense/