- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Blid yogaworkshop ved Vickie Aviaja
15. oktober 2023 @ 9:00 - 11:00
kr.230Gå vinteren i møde med to timers nærende egenomsorg.
Giv slip på hverdagens trummerum for en stund, og træd ind i et rum hvor der er plads til ro og langsommelighed.
Jeg guider dig nænsomt igennem tre workshops, hvor vi arbejder med at:
•løsne spændinger og stivhed, for mere bevægelsesfrihed og velvære.
•stilne sindet og tankemylderet, for harmoni og bevidsthed.
•skabe ro på nervesystemet, for afslappethed og restitution.
Vi starter med at “komme ned i kroppen” med blide dynamiske øvelser, bevæger os ind i længerevarende stræk, lægger os godt tilrette i restorative hvilestillinger og runder af med savasana/afspænding.
Til allersidst slutter vi af med en opløftende meditation.
Du er velkommen til at deltage i alle tre workshops eller blot en/to.
🍁
Datoer: 15. oktober, 19. november og 17. december
Tidspunkt: klokken 9.00-11.00
Adresse: Studio Flow, Bagergade 16, 5700 Svendborg
Tilmelding: yoga@ullasteen.dk
Mobilepay: 32902
Pris: 230kr pr workshop
🍁
Hver workshop har hvert sit underfokus:
Den 15. OKTOBER;
Nederste del af kroppen (Ben, fødder, hofte, lænd)
– Vi arbejder på at skabe jordforbindelse, følelsen af tillid og stabilitet, booste kreativiteten, samt evnen til at nyde tilværelsen.
Den 19. NOVEMBER;
Midterste del af kroppen (Ryg, mave, hjerte, lunger)
– Vi arbejder på at skabe vitalitet, booste vores personlig power, følelsen af kærlighed og medfølelse, samt at hvile i os selv.
Den 17. DECEMBER;
Øverste del af kroppen (Skuldre, nakke, arme, hoved/sind)
– Vi arbejder på at styrke vores intuition og bevidsthed, integritet, kommunikere klart og tydeligt, “få lys i pæren” (hjernen), samt være tro overfor vores egen sandhed.
🍁
Alle kan deltage uanset erfaring på yogamåtten.
Glæder mig hjertens meget til at byde dig velkommen til disse nærende søndage🧡